Fortsæt til indhold

Bliv klogere på en usynlig gruppe på arbejdsmarkedet

Syddjurs Kommune, ADHD foreningen og Rønde Bibliotek sætter fokus på voksne med ADHD og deres muligheder på arbejdsmarkedet

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Voksne med ADHD kan være en god arbejdskraft. Men der kan være brug for, at arbejdspladsen tager nogle særlige hensyn.

Hvilke, giver Senior Consultant Jakob Terp, projektleder for EU-projektet:"Fremme af beskæftigelsen for personer med ADHD i Randers-område vha. inkluderende tilgange” et bud på ved en temaaften på Rønde Bibliotek tirsdag 27. oktober.

Foredraget er målrettet folk med ADHD, med henblik på at anvise mestringsstrategier/Nye Veje til at blive inkluderet/fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet.

Jakob Terps foredrag bliver fulgt op af et indlæg fra to personer med ADHD: Ole Melin Nielsen 53, fhv. stilladsarbejder og Marcus Celic Hansen, 35, far til dreng på 4, grafiker og ingeniør.

Arrangementet er planlagt af ADHD-cafeen for voksne, som mødes hver anden tirsdag aften i Rønde.

Alle er velkomne til at slå flapperne ud for at blive klogere på en stor og usynlig gruppe på det danske arbejdsmarked.

Starttidspunkt klokken 19.