Fortsæt til indhold

485.000 kroner til Nørager fra ELRO Fonden

Toiletter og gang i Nørager Forsamlingshus er blevet renoveret og shinet smukt op med den lille halve million fra det gamle elselskab

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Nørager Beboerforening fik et stort ønske opfyldt, da ELRO Fonden sagde ja til at støtte renovering af toiletter, etablering af nyt handicaptoilet og nyt gulv i forsamlingshusets gang med 485.000 kroner.

Arbejdet er blevet udført, og formand Pauli Jensen, Nørager Beboerforening, har da også svært ved at få armene ned.
"Vi er meget glade og stolte over det slutprodukt, vi har fået uaf de penge, som ELRO Fonden bevilgede," siger Pauli Jensen.

"Nu står vi med nye, moderne og tidssvarende toiletforhold plus et handciaptoilet. Mange har da også allerede udtalt, at det er som at træde ind i et nyt forsamlingshus, når de kommer ind i vores nye flotte gang."