Ejendomsmæglere fejrer sammenlægning
danbolig Fischer og Kristensen Norddjurs og Midtdjurs dejrer fredag sammenlægningen med danbolig og estate i Nord- og Midtdjurs
danbolig Fischer og Kristensen Norddjurs og Midtdjurs vil gerne se kunder, forretningsforbindelser, samarbejdspartnere og familie og venner til en bid brød og lidt til halsen, når de to indehavere, Klaus Fischer og Mikkel Thingsvad Kristensen, fredag 30. oktober inviterer til reception i forretningens lokaler i Søndergade 8 i Kolind.
De to mæglere valgte 1. juli at samle kræfterne ved at lade Estate og danbolig gå sammen.
I Grenaa blev Estate og danbolig samlet i større lokaler i Søndergade 7B, mens Estate i Kolind blev til danbolig i nyrenoverede lokaler i Søndergade 8. Sammenslutningen skal give stordriftsfordele og synergi i firmaet, som handler med alle boligtyper på hele Djursland.
Receptionen er fra kl. 13.00 til 16.30.