Eleverne i Gribskov er dårligt rustet til fremtiden

Landets kommuner udarbejder løbende kvalitetsrapporter i forhold til skolerne, og den seneste rapport viser, at der er god plads til forbedring på de kommunale folkeskoler i Gribskov.
Når folkeskolen er slut, er det målet at få de unge videre i uddannelsessystemet. Her står Gribskov over for nogle massive udfordringer, hvis undervisningeffekten i skolerne ikke øges.
På landsplan opnår 90,4% af årets 9. klasse elever en afgangskarakter i dansk og matematik på minimum 2, svarende til 6 efter den gamle karakterskala. Har man under karakteren 2 i disse fag vurderes man ikke at være parat til at kunne gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Gribskov har de seneste par år ligget under landsgennemsnittet i forhold til uddannelsesparate elever, og sidste år blev kun 86,5 % 9.klasses eleverne fra Gribskovs kommunale skoler erklæret uddannelseparate.
For næste års afgangselever ser det ikke lysere ud. En vurdering af uddannelsesparatheden i kommunens nuværende 8.klasser viser nemlig, at kun 72% vurderes klar til uddannelse modsat de 80%, som man havde forventet på det tidspunkt af skoleforløbet, efter at skolereformen trådte i kraft.

Bjørnehøjskolen bedst

Sammenligner man skolernes resultater i rapporten, er der dog en markant forskel på, hvor godt skolerne klarer opgaven med at gøre eleverne uddannelsesparate.
Både Bjørnehøjskolen og Sankt Helene skole løser faktisk opgaven bedre end landsgennemsnittet, med kun henholdsvis 4% og 8% ikke-uddannelsesparate afgangselever. Nordstjerneskolen klarer sig også meget tæt på landsgennemsnittet med 10% ikke uddannelsesparate.
Hermed bliver det Gribskolen og Gilbjergskolen, der trækker det samlede resultat ned, idet hele 20% af afgangseleverne herfra vurderes ikke ungdomsuddannelsesparate.

Flere hopper fra uddannelse

Gribskov Kommune har ellers haft et klart mål om, at 95% af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, men kvalitetsrapporten tal viser, at det går i den helt modsatte retning.
Ifølge rapporten var kun 80,6 procent af årgang 2012 i gang med en uddannelse 15 måneder efter, at de havde forladt skolen. Året forinden var tallet på 82,4. På landsplan ligger tallet i gennemsnit på 88,4 i uddannelse efter 15 måneder. En rapport fra Gribskovs ungeindsats viser også et massivt problem med at fatsholde de unge, der kommer videre i uddannelse. Her falder cirka halvdelen af de unge i de forberedende uddannelser som f.eks en produktionsskole, fra, mens cirka en fjerdedel dropper ud af de kompetencegivende uddannelser som f.eks gymnasiet.

Bekymret formand

Det er en tydeligt presset børneudvalgsformand, som Ugeposten fanger umiddelbart før et stort temamøde, hvor samtlige partiformænd er indkaldt sammen med Børneudvalget for at diskutere kvalitetsrapportens konklusioner.
"Ja vi jubler jo ikke ligefrem til himlen over de her resultater,” indrømmer Trine Egetved og fortsætter:
"Noget er helt klart gået i den forkerte retning, og det er ikke lykkes, at nå de mål vi har sat på det her område. Det er dog også vigtigt at forstå, at det tager tid at vende en udvikling,” siger hun og peger på blandt andet øget elevfravær og graden af elever i private skoletilbud, som nogle af de faktorer, der spiller ind på det samlede resultat.
"Jeg er dybt bekymret, og der skal helt klart forbedringer til. Samtidig står vi over for nogle kæmpe store budgetudfordringer på området. Men jeg håber, at mine kollegaer forstår alvoren af det her, så vi kan komme i gang med at finde nogle holdbare løsninger,” siger Trine Egetved, der skal i gang med at tænke ekstra kreativt, hvad angår løsninger. Budgettet på børneområdet er nemlig det seneste års tid, løbet fuldkommen løbsk for kommunen, så der nu mangler 42 millioner i kassen.

Kræver målrettet indsats

Formand for Gribskov Lærerkreds Allan Nielsen ser også med bekymring på udviklingen.
"En af de store udfordringer er, at vi i Gribskov inkluderer flere og flere svage elever, og at klassekvotienterne samtidig stiger. Selv den dygtigste lærer kan have svært ved at nå alle elever i sådan en situation. Derfor er det vigtigt, at vi fokuserer på at få et godt samarbejde op at køre mellem lærere og pædagoger, så læreren kan koncentrere sig om det faglige løft, mens pædagogerne tager sig af det socialpædagogiske arbejde i klassen,” råder lærerkredsformanden, der har valgt en optimistisk tilgang til skolenres udfordringer.
"Nu er jeg jo et positivt menneske, så det skal nok lykkes at vende udvikling, men det kræver selvfølgelig en meget målrettet indsats fra kommunens side.”

Læs mere om kvalitetsrapportens resultater for kommunens skoler i Ugeposten på tirsdag.