Løsgående schæfer skambed hjort, mens dens ejer gik tur ved Glatved

Ulla Jørgensen var mandag sidst på eftermiddagen ude for en sindsoprivende hændelse, der dels forarger hende, og dels er en beretning om, hvad hun kalder en hverdagens helt. Historien handler om en hundeejer, hvis hund skambed en hjort, mens han selv gik en tur langs stranden ved Glatved. Og om en schweisshundefører, der brugte fire timer på at lede efter det sårede stykke vildt.

Lød lidt som en slagtegris

Ulla Jørgensen var ude at gå tur ved Glatved Strand. Hun gik langs et tæt krat, da hun pludselig hørte et lammende skrig, der fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på hende.
"Det lød lidt som en gris, der var ved at blive slagtet. Jeg stod stille og tænkte bare: nej - nej, hvad sker der her."
Hun hørte løb, men kunne på grund af krattet ikke se, hvad der skete. Efter cirka 20 sekunder kom skriget igen, og Ulla Jørgensen satte selv i løb for at komme frem og hjælpe. Imens gentog skrigene sig, afbrudt af korte pauser. Efter cirka 10 minutter kom hun til en åbning i krattet, og her så hun et rådyr med en schæferhund hængende i baglåret.
Ulla Jørgensen løb efter de to dyr, mens hun råbte og skreg. Omsider slap schæferhunden sit bytte og løb tilbage over marken og ind i skoven. Ulla Jørgensen genkendte den og vidste så, hvem ejeren var.
"Han kommer her på Glatved Strand og går ture i timevis. Jeg har kun set ham to gange sammen med hunden, ellers løber den frit rundt på stranden og i skoven."
Ulla Jørgensen ventede på ejeren af hunden, og da hun så hans bil, standsede hun ham og fortalte, at hans hund havde skambidt et stykke vildt. Hun sagde, at hun ville gå ind og ringe efter en schweisshundefører, der kunne finde dyret, se hvor slemt det var tilredt og eventuelt gøre en ende på dets lidelser.
Hun bad ham om at vente. Ejeren trak dog blot på skulderen, og mens Ulla Jørgensen var inde for at ringe, kørte han.

En hverdagens helt

Næste kapitel startede, da Ulla Jørgensen fik fat på schweisshundefører Alan Hansen. Han var i Bønnerup, men kunne være på stedet inden for en time. Klokken var nu blevet 17.56.
Alan Hansen kom klokken 19 sammen med sin schweisshund Diesel, og Ulla Jørgensen viste ham stedet, hvor dramaet havde fundet sted. Han ledte i flere timer, men klokken 23 vendte han tilbage, desværre uden at have fundet dyret.
"Alan er en hverdagens helt, at han lægger den ildhu for dagen. Hans indsats ligger ud over, hvad man behøver at gøre - han ville bare ikke opgive at finde det dyr."
Ulla Jørgensen vil nu anmelde hundens ejer til politiet.
Alan Hansen fortæller, at der ikke er tvivl om, at dyret, som han mener må være en sikahjort, var skambidt, og det havde blødt meget i sporet. Han anslår, at han gik syv kilometer den aften.
"Vi gør alt hvad vi kan for at finde frem til skadet hjortevildt og ræve."

Løse hunde værre end ulve

For det meste er det vildt, der er anskudt af jægere eller såret i trafikken, Alan Hansen og de andre schweisshundeførere skal finde. Han synes, det er forkasteligt, at hundeejere lader deres hund gå løs.
"Det er synd, at dyr skal lide, fordi en hundeejer lader sin hund gå frit. Miseren er ikke alene, at hunde bider vildtet, men de stresser også vildtet ved at de løber frit rundt."
Mads Flinterup, konsulent i Danmarks Jægerforbund, mener, at løse hunde er værre i naturen end de ulve, der tales så meget om for tiden.
"Der er utrolig meget frygt og opstand på grund af ulve, men de følger trods alt bare deres natur. Hunde skal jo i henhold til loven være under kontrol, og det er ejeren, der har ansvaret for sin hund. Løse hunde opfatter jeg som et langt større problem, end ulve der render rundt i naturen."