Mor og datter cykler ud af sorgen

Om få dage sætter mor og datter sig på racercyklerne for sammen at cykle 1.350 km til Paris med Team Rynkeby Øresund.
Det er ikke kun en cykeltur til fordel for Børnecancer- fonden og kræftsyge børn. Det er i lige så høj grad en cykeltur og en fælles kamp for at komme tilbage til livet, efter de blev ramt af en stor sorg.
Sidste sommer mistede Lene Nyholm Mikkelsen, 56 år, sin ægtemand gennem 31 år og 25-årige Pernille Kuhr Mikkelsen sin højtelskede far.
30. juli 2014 måtte Johnny Kuhr, formand for Danske Fysioterapeuter, i en alder af 56 år opgive kampen mod kræften efter at have kæmpet i tre år med en ondartet hjernetumor.

Måtte opgive drømmen

Meget mod sin vilje måtte han også opgive sin store drøm om en lang og oplevelsesrig cykeltur med Team Rynkeby hele vejen til Paris.
Men tynget af sorg og savn tog Lene Nyholm Mikkelsen en morgen i august alligevel en stor beslutning.
Det var dagen for sidste tilmelding til årets Team Rynkeby, og denne morgen greb hun iPad'en og sendte sin ansøgning. Samtidig havde hun spurgt sin yngste datter om hun var frisk på at køre med. Uden mange overvejelser var Pernille klar til at følge med sin mor.
“Jeg syntes, at det passede så godt. At vi kunne køre i stedet for Johnny - og for ham,” fortæller Lene Nyholm Mikkelsen.

Hørte Bubber

Kort før Johnnys død havde hun siddet på hospice med ham, og her tonede Bubber frem på tv-skærmen, netop før han skulle køre med Team Rynkeby til Paris.
Det lagde sig tydeligt i baghovedet på Lene, da hun tre uger efter at have sagt det sidste farvel til Johnny og selv meldte sig til Team Rynkeby.
“Selv om jeg var helt nede under gulvbrædderne - og vi havde været igennem et tre år langt og hæsligt sygdomsforløb - tænkte jeg på, at det kunne være en god måde at holde fokus og komme i omdrejninger igen. At kunne komme videre og ud af sorgen,” fortæller Lene Nyholm Mikkelsen.
At det samtidig var til fordel for Børnecancerfonden, var også noget, både hun og Pernille med det samme kunne forene sig med.
“Under Johnnys sygdomforløb kom vi på Rigshospitalet og gik forbi afdelingen med kræftsyge børn. Det kunne man ikke undgå at blive berørt af. Det er svært nok at miste en ægtefælle og en far, men tanken om at miste et barn er jo helt ubærligt,” forklarer den 56-årige fysioterapeut, der til daglig arbejder på Skt. Lukas Hospice, der i øvrigt åbner et hospice for børn til efteråret.

I fars ånd

For Pernille Kuhr Mikkelsen nåede hendes far akkurat at opleve, at han hun blev færdiguddannet som tandlæge. Præcis som sin far har hun altid været vild med at motionere og fysisk træning.
“Jeg synes, at Team Rynkeby er et supergodt projekt, og jeg har længe ledt efter noget, hvor man kan være med til at gøre en forskel og hjælpe andre, og,” fortæller Pernille.
“Men det er også et godt projekt, jeg kunne gøre sammen med min mor og i min fars ånd. For han ville jo rigtig gerne gøre det selv. Og jeg ved, at han ville være stolt af os,” fortæller Pernille.
Hun føler også, at det er skønt at komme ud på cyklen. Ikke mindst efter familiens liv mere eller mindre har stået stille i tre år.

Hårdt psykisk

At få frisk luft og lys samt køre virkelig flotte ture i Nordsjælland, hvor hun ikke har været før, tæller også højt.
“Da vi på det første møde med Team Rynkeby fik at vide, at det handlede om at gøre noget for andre, mens du også gør noget godt for dig selv, vidste jeg, at det her var det helt rigtige. ” tilføjer Pernille.
For den 25-årige kvinde har træning altid været et frirum, hvor hun kan være sig selv og få tankerne et andet sted hen. Det har også hjulpet i den svære tid, selv om der stadig kommer vanskelige tidspunkter.
“Indimellem har det været hårdt psykisk at cykle. For det var min far, der skulle have gjort det. Det skulle have været ham,” forklarer hun.
For Lene har det ligeledes været et fysisk krævende forløb, selv om hun altid har trænet og været aktiv.
“Jeg har da flere gange tænkt: Hvorfor er jeg her? Og jeg har været lige ved at tude og sige, at det her klarer jeg ikke. Men det går bedre og bedre, og selv om jeg er god til at bekymre mig, så vil jeg til Paris. Og jeg står ikke af undervejs,” fastslår Lene.

Holder øje med mor

Selv om mor og datter har aftalt, at de ikke skal bekymre sig om hinanden, og at de hver især skal klare den, så kan Pernille alligevel ikke lade være med at have et øje på sin mor og være hurtig til at træde til med et lille skub, når der er brug for det. Ikke mindst på de lange træningsture.
“Vi tager sammen af sted, og vi skal helt til Paris sammen. Min far ville gøre det, og han ville ikke give op,” understreger Pernille.
Samtidig glæder de sig over at være med på en hold med en masse søde mennesker, som har det socialt godt sammen.
“Det er dejligt at mærke den her holdgejst. Det får én til at glæde sig til hver gang, vi skal træne, og omkring indsamlingen af penge til Børnecancerfonden,” siger Lene.
Indsamlingen har da heller ikke været en let opgave, synes de to. Men nu ser de frem til, at de sammen med de 35 andre på Team Rynkeby Øresund-holdet cykler mod Paris med start fredag den 3. juli fra Carlsberg-byen i København for at nå byernes by en uge senere.
“Når først vi kører mod Paris, så starter festen. Vi forventer, at det bliver en rigtig stor og sjov oplevelse, som nok skal overskygge, at det selvfølgelig også bliver hårdt. Men vi skal nyde det og fokusere på at være i det. For om lidt er det jo slut,” lyder det fra mor og datter.
De er begge enige om, at det har været en god proces.
Efter Team Rynkeby vil Lene godt vente lidt med at komme ud af sin komfortzone igen og hellige sig tennis og golf, men naturligvis også cykelture.
Gennem årene har Pernille løbet meget, og hun har nu født en drøm om at lave triatlon. Ikke nødvendigvis en ironman. Men man ved aldrig med den unge Kuhr, der har vist sig som en af Rynkeby-holdets stærkeste ryttere.