Kommune sender utraditionel sundhedspolitik i høring
Social og mental sundhed vejer tungt i Egedal Kommunes nye sundhedspolitik
Byrådet i Egedal Kommune sender den nye Sundhedspolitik i offentlig høring.
Det betyder at alle interesserede, både enkeltpersoner og organisationer, har mulighed for at indsende et skriftligt høringssvar.
Politikken har tre hovedfokusområder, nemlig Det aktive liv, Mental og social sundhed og Lighed i sundhed.
Daglignære temaer, som ikke hidtil har stået højt på Egedals sundhedsdagsordenen, fylder meget i den nye politik.
Forebyggelse af ensomhed og mobning er nu ligestillet med de mere traditionelle forebyggelsesområder som rygning og overvægt.
Stolt formand
“Jeg er stolt over det fokus der er kommet ind i den nye Sundhedspolitik. Nu glæder jeg mig til at høre, hvad borgerne synes om den,” siger formand for Social- og Sundhedsudvalget Vicky Holst Rasmussen (A) i en pressemeddelelse.
Den nye sundhedspolitik er i offentlig høring frem til den 13. september. Hvis man indgive et høringssvar, så skal det altså afleveres til kommunen inden denne dato.
Det er planen at Sundhedspolitikken, på baggrund af de indkomne høringssvar, justeres og endeligt godkendes på Byrådsmødet den 28. oktober 2015.