“Nogle skal jo dø, før vi får vejbump”

På Nørrevænget 44 kører radioen næsten altid.
“Så bestemmer vi da i det mindste selv, hvilken støj vi skal lægge ører til,” siger Synnøve Fennefoss.
Men allermest ønsker hun sig ro.
Sammen med hendes mand Bjørn Byskou har hun boet på Nørrevænget 44 i Tranbjerg i 27 år. Og larmen fra trafikken på vejen lige uden for hjemmets dør er kun blevet værre.
“Vi er meget plaget af støjen. Vi er ikke rigtig glade længere. Vi bruger næsten ikke haven eller terrassen længere,” siger Bjørn Byskou, der brændende ønsker sig, at der blev lavet vejbump, eller anden form for chikane på vejen, så farten blev sat ned.
“Men nogle skal jo nok slås ihjel på vejen, før det sker,” siger han.
Kommunen har efter henvendelse fra ægteparret foretaget fartmålinger på Nørrevænget. De viste, at der bliver kørt op til 120 km/t. på vejen, hvor grænsen er på 50 km/t. Men gennemsnitshastigheden er på knap 50 km set over et døgn, og derfor vil kommunen ikke lave hastighedsdæmpning på vejen.
Mads Holm- Petersen, der er chef for Mobilitet ved Aarhus Kommune, forstår genen.
“Det er generende, og vi er altid klar til at lytte til folks oplevelser af støjen, men vi kan desværre ikke afhjælpe alle gener. Det er en ulempe ved, at vi skal kunne bevæge os rundt i trafikken,” siger han.

Ikke voldsom høj fart

I hans forvaltning forklarer Anne Vinter, at der ikke er planer om vejbump i Tranbjerg.
“Man etablerer vejbump for at nedsætte hastigheden, ikke for at sænke støjen. Og vores målinger viser, at gennemsnitshastigheden ikke er voldsom høj på Nørrevænget,” siger Anne Vinter, der er ingeniør hos Center for Mobilitet i Aarhus Kommune, og fortsætter:
“Vi kigger på et samlet billede af kommunen, og her er Nørrevænget hverken værre eller bedre end andre steder,” forklarer hun.
Ægteparret sidder uforstående tilbage.
“De skulle selv prøve at bo her, så ville de reagere med det samme. Det er især accelerationen og den meget høje fart, der er generende. Vores hus ligger midt på Nørrevænget, så her kan de virkelig nå at komme op i fart,” siger Bjørn Byskou, der nu ligesom sin kone er pensioneret.
Begge har tidligere været sygemeldt fra deres jobs på grund af henholdsvis stress-lignende symptomer og depression.
“Vi har overvejet at flytte. Min kone vil meget gerne, men jeg er mere tilbageholdende, for det er en stor ting,” siger Bjørn Byskou.
Støjbelastningen på husets facade er ved en støjkortlægning beregnet til 60 db. Kvarteret er bygget i begyndelsen af 1970'erne, men var det bygget i dag, ville der være krav om at tage et støjhensyn, når støjbelastningen er over 58 db og eksempelvis lave en støjskærm.
Men for ældre huse, som eksempelvis dem på Nørrevænget, er der ingen regler, forklarer en seniorforsker fra Vejdirektoratet.
“I alt er cirka 700.000 boliger i Danmark vurderet som støjbelastet. Men for ældre byggeri er der ingen juridisk lovgivning om det. Så det er i dette tilfælde op til kommunen, om man vil gøre noget ved støjen,” siger seniorforsker Hans Bendtsen.
Han henviser til, at der kan være flere ting, man selv kan gøre. Eksempelvis installere lyddæmpende ventilation, stille afskærmning op eller tage fat i et akustisk rådgivningsfirma.
Eller, som ægteparret på Nørrevænget også har gjort, købe lyddæmpende ruder. De har endda murene nogle af dem til.
“Enkelte episoder med meget høj hastighed og dermed meget støj, kan godt forøge generne,” forklarer Hans Bendtsen.
På Nørrevænget 44 har ægteparret haft besøg af kommunen. Lige den dag kørte radioen dog ikke.
“Den dag var larmen selvfølgelig ikke så slem. Det afhænger meget af vinden. Men efter 27 år her er vi på randen af panik,” siger Bjørn Byskou.