Fortsæt til indhold

”Jeg indgår hellere forlig med djævelen end med det uorganiserede hylekor, I kan stille med”

Så barsk var udmeldingen fra den Konservative viceborgmester, Ulla Hardy-Hansen på sidste byrådsmøde til Venstre's gruppe, hvor borgmsteren også sagde, at Venstre mødte uforberedt op til forhandlingerne

Samfund
Af Claus Beyer

Der kom for alvor gang i debatten da byrådet i Fredensborg Kommune skulle have en ny plan klar for genopretningen af kommunens kassebeholdning, så man ikke risikerer at komme under administration af Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Under debatten, hvor blandt andet Venstre ikke ønskede at støtte om den samlede genopretningsplan på grund af ny låneoptagning og en ændring i afdragsprofilen af kommunens gæld, konstaterede borgmester Thomas Lykke Pedersen (A), at han savnede Carsten Wulff (V) som gruppeleder i forhandlingerne.

”Du kom altid med konkrete forslag til besparelser. Denne gang havde Venstre intet konkret med,” sagde borgmesteren, hvilket fik Venstre's gruppeleder, Thomas Elgaard, op af stolen:

”Jeg synes ikke du kan være den bemærkning bekendt. Det er et angreb på min person. Det er en utilstedelig udmelding fra et lukket møde,” sagde Thomas Elgaard.

Den Konservative viceborgmester, Ulla Hardy-Hansen gav også Venstre kritik, og sagde at deres forslag til besparelser ikke var gennemarbejdet, og at de ikke ville hindre at Fredensborg Kommune kom under administration.

Det fik Carsten Wulff (V) til at rejse sig igen, og denne gang kom der et angreb mod De Konservative, der bakkede forslaget til genopretningsplanen op, og for ikke at føre blå politik, og at stå sammen med den blå blok i kommunen.
”De Konservative er årsagen til, at den socialdemokratiske borgmester kan kalde sige, at der er tale om brede økonomiske forlig i Fredensborg Kommune:”

”Jeg indgår hellere et forlig med djævelen end med det uorganiserede hylekor, som I kan stille med,” tordnede Ulla Hardy-Hansen mod Venstre's byrådsgruppe.