Fortsæt til indhold

Blå blok står også på sejrs-skamlen i Skanderborg

Trods en tilbagegang for Venstre på 10,5 procent vandt blå blok valget i Skanderborg Kommune med 52,1 procent af de afgivne stemmer

Samfund
Af Grethe Bo Madsen

Samtlige stemmer i Skanderborg Kommune var kort før midnat endeligt talt op, og selvom fintællingen først starter fredag morgen, står det allerede nu klart, at valgets helt store vinder også i Skanderborg er Dansk Folkeparti.
Partiet fik 19 procent af de afgivne stemmer, en fremgang på 8,9 procent, der kun overgås af Socialdemokratiet, der fik 27,4 procent af de afgivne stemmer, en lille fremgang på 2 procent, og Venstre der fik 21 procent af stemmerne, og altså gik 10.5 procent tilbage i forhold til valget i 2011.
Også Liberal Alliance havde et godt valg i Skanderborg. Partiet fik 8,5 procent af stemmerne, mens Alternativet bragede igennem spærregrænsen med 5,8 procent af stemmerne.
Løsganger Yahya Hassan opnåede alt i alt 38 stemmer i Skanderborg Kommune.
De personlige stemmer bliver først talt op fredag. Fintællingen begynder klokken 9.00 i Morten Børup Hallen, og går alt efter planen bliver de personlige stemmer i Skanderborg offentliggjort lige omkring middagstid fredag.

Valget i Skanderborg Kommune

Valgresultat: Skanderborg Kommune
Stemmeberettigede: 42072
Procent: 90,08 procent

PartinavnStemmer 2015+/-%+/-Stemmer 2011% 2011
A - Soc.dem.1028285427,42942825,4
B - Radikale1851-19214,9-5,3377210,2
C - Konservative1145-3283-114734
F - SF1571-15994-4,431708,4
I - Liberal Alliance318613068,53,418805,1
K - Krist.dem.231940,60,21370,4
O - Dansk Folkeparti71163358198,9375810,1
V - Venstre7888-376521-10,51165331,5
Ø - Enhedslisten20622505,50,618124,9
Å - Alternativet219821985,85,8--
Blanke300
Ugyldige68
Stemmer i alt37899