Jeg håber min overfaldsmand læser dette

Efter hård kemokur for halvandet år siden fik jeg god hjælp af min lyse golden retrievertæve, Talli. Havde jeg ikke haft min dejlige Talli, havde jeg formentlig i dag ikke kunnet gå eller haft fornøjelsen af de gåture, jeg har med mine dejlige hundevenner i Charlottenlund Skov og ved stranden. Vores gåture slutter ofte med kaffe ved den lille café ved p-pladsen.
Da Talli i snor og jeg den 28. juli gik forbi cafégæsterne, hørte jeg en stemme, der råbte vredt og bestemt: “Kom her hen” (eller lignende) – jeg genkendte ikke vedkommende, der råbte, så jeg gik videre.
Da vi næsten var nået til Strandvejen, indhentede manden mig, greb mig meget hårdt i armen og tvang mig tilbage. Han fortsatte vredt:
"Du ved jo udmærket godt, at din hund har pisset i min kones taske," sagde han.
Naturligvis protesterede jeg kraftigt over såvel hans adfærd som sprogbrug. Jeg forsøgte så roligt, det var mig muligt at fortælle, at min hund, som jo er en tæve, er en såkaldt fladtisser, der sidder ned og aldrig løfter ben for at tisse.
Jeg bad ham slippe mig, da jeg havde stærke smerter. Da vi nåede tilbage til cafeen, sagde tre vidner og mandens egen kone, at det var en løsgående sort hanlabrador, der havde tisset i konens taske. Trods denne indrømmelse fra såvel vidner som mandens egen kone, kom han hverken med en beklagelse eller undskyldning over sin fejltagelse og ikke mindst sit voldelige overfald.
Jeg tænker, om jeg skal involvere politiet, men da jeg trods alt ikke har mistet hund, fået brækket arme eller ben, men dog fået påført stærke smerter, der forhåbentlig går over, tænker jeg, at historien i Lokalavisen Villabyerne måske læses af overfaldsmanden, der herefter måske vil ændre adfærd ved en eventuel tilsvarende episode.