Fortsæt til indhold

Mindeord om John Nicolaisen

Samfund
Af Monica Taasti på vegne af familie, venner og personale i Landsbyen Sølund

Vi har desværre den 20. februar sagt farvel til vores kære beboer og kære ven John Nicolaisen efter kort tids sygdom.
Det er et menneske med en stor personlighed, der har forladt os.
John er født i Åbyhøj i 1949 og voksede op i en tryg og god familie.
John flyttede til Skanderborg i 1961 og var et kendt ansigt i byen. Han cyklede meget rundt i byen og havde mange gode venner.
Han kom blandt andet meget i Kvickly hvor han næsten var en del af medarbejderstablen. Han var også en rigtig tilbudsjæger i butikkerne, hvor han ikke lod nogle gode tilbud gå tabt.
John var tilknyttet Møllegade og arbejdede derudover som ”lysmester” på lysstøberiet.
John var også en berejst mand. Han har været forskellige steder i Europa, blandt andet i Italien, Paris, Gran Canaria og Østrig, samt en masse ture rundt i det danske land.
John flyttede på Sølund i 2006, og her fortsatte han sit aktive liv. Han var en dygtig kunstner, og vi har her i huset mange billeder hængende som John har lavet. Han var aktiv med svømning, ridning og var husets kok, der lavede mad en gang om ugen.
John vil være savnet af søskende, venner og personale.