Virkelighed eller bundlinje?

Af Michael Jensen, Hadsten. Direktør i Colea Consult Jeg oplever ofte ledere tale om CSR på måder som generer min filosofiske professionalisme. Det er primært når CSR sælges og bruges ud fra argumenter som: : “Der er både penge på bundlinjen og god PR at hente”. “Et redskab, der kan bruges til at øge omsætningen og brande virksomheden”. Dybest set kan jeg som strategikonsulent bifalde brugen af CSR som et strategisk markedsføringsredskab, men på den anden side er det et etisk problem, når vi alene taler til denne side (bundlinjens), uden samtidig at gøre det klart, hvad formålet med CSR er set fra et samfundssynspunkt. Alt andet lige er det væsentligt, at man fra organisationens side gør sig klart, hvad konsekvenserne på sigt er af at gå ind i CSR, og de vil i høj grad afhænge af de intentioner, man går ind i CSR med. Tænk på at bevæggrundene bag bestemte handlinger og måden de kommunikeres ud i organisationen på, er et væsentligt signal til medarbejderne om, hvilken moral der styrer deres ledelse - et signal som virker langt stærkere end handlingen i sig selv. Endeligt er det nødvendigt, at hele organisationen involveres i CSR, hvis ledelsen vælger at sætte fokus på dette, og ikke blot begrænses til noget, der vedrører virksomhedens markedsføring. Så, hvis vi virkelig ønsker at bedrive CSR, er det vigtigt at vi gør det ud fra de rette motiver! “Således ligger handlingens moralske værdi ikke i den virkning, der ventes af den, men alene i forestillingen om at ville gøre det gode, af kærlighed til det gode i sig selv” Immanuel Kant