Hellerup-teenagere i nærkontakt med virkelighedens flygtninge

I hver deres ende af rummet har 20 flygtninge og 100 udskolingselever fra Hellerup Skole slået sig ned i skolens sofaer og stole.
Trods nysgerrige blikke fra begge sider tager ingen skridtet til kontakt. Men kun for en kort stund endnu.
Denne blæsende onsdag i starten af oktober, sidst på eftermiddagen, er alle mødt op for netop at opløse afstanden, ikke kun i rummet, men mellem livet som teenager og flygtning i kommunen.
En af initiativtagerne bag arrangementet, lærer på Hellerup Skole Thordis Hofdahl, indrømmer, at hun var nervøs for, hvor mange flygtninge, der ville dukke op. Den bekymring kan hun nu ryste af sig.
"Mødet mellem de to grupper, håber jeg, kan blive inspirerende for den enkelte og hjælpe til en bedre forståelse af flygtninge i Danmark. Vi vil ikke flytte folks politiske overbevisning, men give elever en chance for at tale med nogen med en helt anden baggrund. Arrangementet giver mulighed for, at de på begge sider af bordet får et indblik i hinandens liv, måske får fjernet nogle fordomme og barrierer. I sidste ende er det enormt integrations-fremmende, og det burde faktisk være en fast del af skoleskemaet", siger hun.

Samles i nye grupper

150 udskolingselever fra Hellerup Skole har som tema beskæftiget sig med 'Flygtninge'. Alt fra en flygtnings rettigheder og muligheder i Danmark til flygtningekriser i hele verden.
Med arrangementet bliver tema til virkelighed, når Hellerup-teenagerne for første gang kommer i nærkontakt med en flygtning bosat i deres egen kommune.
Efter en kort introduktion af Thordis Hofdahl bliver rummets opdeling langsomt opløst og samlet i nye grupper. I et hjørne står Katrine Kert fra 9. klasse og tripper med sin klassekammerat Sara O'Neal.
"Det bliver spændende at komme tæt på og høre deres historier om, hvordan de kom hertil, og hvordan det er at være flygtning. Men måske den sproglige barriere bliver et problem", siger hun.
En af de 20 flygtninge, som er dukket op på Hellerup Skole, er 19-årige Ahmad, som kom til Gentofte Kommune med sine to brødre og niece for snart et år siden.
"Jeg er kommet for at snakke med unge danskere, da jeg ikke kender nogen i kommunen", siger han på dansk og breder et smil ud.
For et halvt år siden mødte Villabyerne ham i forbindelse med en historie om at flytte til kommunen. Dengang talte han ikke et ord dansk. Siden er det gået stærkt.

Hvem kidnappede din far?

Kun kort tid efter grupperne har samlet sig, lyder en summen af spørgsmål.
"Hvorfor flygtede du? Var der krig? Var det af politiske grunde"?
"Jeg forstår, hvad I siger, men det er svært at svare på dansk, så jeg vil forklare det på engelsk", siger en flygtning fra Eritrea, og gruppen omkring bordet nikker forstående.
Eleverne lytter efter med store øjne. Det her er vigtigt, signalerer de eftertænksomme blikke.
Ved et bord har seks piger samlet sig omkring en afghansk flygtning. På dansk lyder historien om faren, som blev kidnappet. Som den ældste søn, stod han nu for tur.
"Hvem kidnappede din far og fik I ham fri?", spørger en af pigerne.
"Ingen har set min far siden, og vi ved heller ikke, hvem det var, som kidnappede ham", svarer han.
En kort tavshed ved bordet, før næste spørgsmål skubber den væk.
Ved et andet bord har en ung mand fra Eritrea fundet sin mobil frem for at finde sit hjemland på Google Map.
Flere frivillige fra Netværkshuset og Venligboerne er også mødt op for at hjælpe til med enten at holde samtalen i gang eller agere tolk. Men ved de fleste borde er der ikke brug for førstehjælp til dialogen.
Et sted har spørgsmålene vendt sig mod eleverne.
"Hvad vil I gerne arbejde som?", spørger en ung dreng fra Syrien.
"Jeg vil gerne være læge", siger en pige, mens hendes veninder trækker genert på skuldrene.
Andre steder har det udviklet sig til en diskussion omkring velkomsten af flygtninge.
"Hvordan vil I have det, hvis I var flygtet fra jeres land og ikke blev budt velkommen, når I efter flere måneders rejse endelig kom frem?", spørger en flygtning.
En pige nikker eftertænksomt.
"Det ville være ligesom, hvis vi besøgte en skole, hvor så eleverne opførte sig vildt arrogant over for os. Det ville være vildt ubehageligt. Vi er jo flokdyr, som har brug for at høre hjemme".

Hyg-ge-ligt

Som en afsluttende sløjfe på samtalen viser hver gruppe en flygtning rundt på skolen. Ahmad kommer gående med sin ven Obada, som har været op og ned ad Hellerup Skoles etager.
"Det har været meget hyg-ge-ligt", siger de og griner ved at bruge det danske ord.
Men Obada ser også træt ud. Og det er ikke trapperne, som har udmattet ham.
"Jeg er træt efter de mange spørgsmål, men det var rigtig godt. Mange af dem havde aldrig talt med en flygtning før", siger Obada og smiler.
"Jeg har også lige lært en masse nye ord, da de på rundvisningen pegede på alt og sagde det på dansk", siger han.
Også Ahmad har fået et skub i den sproglige retning.
"I skolen er jeg for genert til at tale dansk uden for min specialklasse, men efter i dag har jeg fået mere mod på at henvende mig til de andre elever på dansk", siger han.
Anna Juul fra 9. klasse har også fået et skub, ikke på gå-på-modet, men på forståelsen.
"Jeg troede, at de ville være triste og deprimerede, og at vi skulle trøste dem, men det var meget anderledes. De var meget engagerede i at fortælle deres historier, hvordan det var at efterlade deres hjem, deres tur og det at komme til Danmark. Det var spændende at høre det fra en flygtnings synsvinkel. Det, som har overrasket mig mest, er, hvor mange som er rejst alene og i flere år. En af dem, jeg talte med, rejste alene i fire år. Det var virkelig ensomt, og han er stadig ensom, selv om han har boet her i tre år", siger hun.
Også Katrine Kert, som var lidt nervøs for den sproglige barriere, er blevet overrasket efter at have talt med en mand fra Eritrea.
"Han var virkelig god til at tale flydende dansk efter kun tre år i Danmark. Det sværeste ved samtalen var derimod at finde ud af, hvor hans grænse gik. Måske vi stillede for personlige spørgsmål? Da han talte om sin familie, som stadig var i Eritrea, og flugten, lagde jeg mærke til, at hans underlæbe dirrede".