Fortsæt til indhold

Ungdommens Vårsalong indtager igen rådhuset

Fra 10. marts udstiller unge mellem 12 og 18 år deres egne kunstværker

Samfund
Louise Nyvang Burmeister

For 8. gang er det ungdommens kunst, der fylder rådhusets trafikhal i foråret.
Ungdommens Vårsalong giver unge mellem 12 og 18 år en unik mulighed for at få udstillet deres værker midt i byen. Alle interesserede kan kigge forbi udstillingen fra 10. til 16. marts.
Det er en jury betående af de lokale kunstnere Peter Lunding, Kristian Djurhuus og Ginette Wien, der har fået til opgave at udvælge værkerne til udstillingen blandt alle indsendte bidrag.

Videre til København

Under udstillingen i Aarhus vil en jury fra København komme på besøg og udvælge et antal værker, der kommer med til den samlede Ungdommens Vårsalong udstilling på Københavns Rådhus, der begynder 26. marts.
Årets tema er 'Det bevæger sig'. Og det er håbet, at temaet har sat gang i deltagernes kreativitet og fantasi inden for tegning, akvarel- og oliemaling, foto, grafik og skulpturer.
Ungdommens Vårsalong samarbejder også med Riga i Letland og Nordens Hus på Færøerne.
Det er Ung i Aarhus, der står bag den aarhusianske del af Ungdommens Vårsalong.
Der er fernisering på Aarhus Rådhus 10. marts kl. 16.