Fortsæt til indhold

Spøgelseshuse tilbydes nedrivning

Samfund
Erland Rasmussen

“Det lyder umiddelbart som et godt tiltag, der kun kan højne attraktionsniveauet for Skanderborg Kommune og specielt for landsbyerne.”
Sådan lyder det fra Lars Andersen, Tåning, der er formand for Landsbysamvirket Skanderborg.
Det er en kommentar til forslaget om at give tilskud til nedrivning af 28 mere eller mindre faldefærdige huse, der har stået ubeboet i mindst tre år rundt omkring i byer med under 3000 indbyggere. Der er sat to millioner kroner af til projektet, der fordeler sig næsten fifty-fifty mellem statens pulje til landsbyfornyelse og Skanderborg Kommune.
“Vi er ikke den kommune, der er hårdest ramt med faldefærdige rønner, men de findes, og det vil være godt at få dem væk. Sådanne spøgelseshuse, der er ubeboede og ikke bliver vedligeholdt, er ikke er fremmende for bosætningen, og så bliver det sværere at trække folk til,” siger Lars Andersen.
Byrådet behandler forslaget på næste møde.