Her skal skoene af og mobilen tændes

De har flirtet længe, og nu er de så endelig sat sammen.
Aros og Teaterhuset Filuren har sat hinanden stævne på museet i vinterferien, hvor publikum kan opleve en unik blanding af kunstværker og teater. 'Rumtosset' kalder de eksperimentet.
Bag ideen står museumsinspektør Birgit Pedersen fra Aros og teaterleder Steen Mourier fra Teaterhuset Filuren.
“Det handler om at få billederne fortalt på en anden måde. Om at sætte gang i fantasien og give publikum én på opleveren,” siger Steen Mourier, der har stået for at forfatte tekst til forestillingen.
Kunstværkerne, der spilles teater til, har Birgit Pedersen udvalgt fra Aros' samling.
“Det er ikke skønmalerier, man vil opleve her. Det er billeder med bid og provokation,” forklarer Birgit Pedersen og nævner for eksempel Christian Lemmerz' skulptur 'Afasi' og Svend Wiig Hansens 'Menneskeridt'.
“Det er værker, der er svære at forstå. Og mange tænker måske, at nogle af værkerne er ulækre, og at det ikke er noget for børn at se. Men hvis man giver dem en chance, vil man opleve, at de ikke kun indeholder mørke, men også positive ting, som man kan bruge i sit liv,” forklarer Birgit Pedersen og peger på Christian Lemmerz' skulptur.
“Det er jo ikke bare en bunke skrammel eller isoleringsaffald. Afasi betyder, at man har mistet evnen til at tale, men der er tydeligvis stadig en masse, som gerne vil ud. Vi giver nogle anderledes bud på, hvordan man kan opleve kunstværkerne,” siger museumsinspektøren.

Aktivitet uden overgreb

Der er plads til 30 gæster ad gangen til udstillingsteatret.
“Der er ikke plads til flere, fordi vi involverer publikum. Selvfølgelig uden at de føler det som et overgreb. Men vi appellerer til, at de deltager aktivt. Alt det, som ellers foregår i hjernen, når man er på et museum, kommer til at foregå mellem to mennesker eller mellem 30 mennesker,” siger Steen Mourier.
Folk bliver bedt om at tage skoene af, når de træder indenfor.
“Udstillingsteatret skal opleves med hele kroppen, og ikke kun hjernen. Derfor får publikum nogle sokker på, så de kan gå rundt på forskellige ting i udstillingen for eksempel græs og fliser,” siger Birgit Pedersen.
Målet er, at publikum oplever kunsten på en anden måde end blot at konstatere: 'Det kan jeg lide', 'Det kan jeg ikke lide'.
“Folk er så facitorienterede, men der er faktisk intet facit i kunst. Derimod er der en lille film gemt i værkerne, og dem vil vi gerne have publikum til at spille med i,” siger Steen Mourier og tilføjer, at publikum kan også sms'e en enkelt linje, som til slut bliver en del af et stort digt.
“Et rum bliver kun til noget, når vi gør noget ved det. Og her er vi allesammen med til at skabe indholdet,” siger han.