Fortsæt til indhold

Danskerne er gode til at tjekke for hudkræft

Hvis et modermærker vokser, skal man få lægen til at kigge på det

Samfund
Arkiv

Sundhed Næsten halvdelen af danskerne undersøger regelmæssigt deres hud for forandringer og mistænkelige modermærker. Det vil sige, at de mindst hvert halve år kigger efter tegn på kræft i huden. Kun 24 pct. svarer kategorisk, at de aldrig gør det, viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne. Hvert år rammes 15.000 danskere af kræft i huden, heraf knap 2.000 af den alvorlige modermærkekræft. Derfor er det meget positivt, at så mange faktisk undersøger deres hud, så eventuel kræft kan opdages tidligt, siger speciallæge i hudsygdomme, Janne Touborg. Hun opfordrer alle voksne danskere til at tjekke deres hud en gang hvert halve år, særligt dem der er i særlig risiko for at få modermærkekræft: “Det er mennesker, der har haft mange solskoldninger, som har modermærkekræft i familien, som har taget meget solarie, eller som har hudtype 1 med lys hud. Budskabet er, at man skal lære sin egen hud at kende, så man tidligt opdager forandringer,” siger Janne Touborg. Undersøgelsen viser også, at 16 pct. af danskerne har været hos lægen inden for det seneste år på grund af hudforandringer eller tegn på kræft i huden. weekend@lokalavisen.dk