Mindeord om Palle Jess, der elskede livet på havnen
Den tidligere murermester er død i en alder af 74 år
Palle Jess, Rungsted, er død den 22. februar. Han blev 74 år.
Han var et outdoor-menneske og levede sit liv på Rungsted Havn og meget social anlagt. Han kunne tale med alle mennesker. Derfor var han også "borgerjournalist for Ugebladet for nogle år siden.
Han elskede at interviewe folk på havnen, det være sig forretningsindehavere, almindelige menneskers ophold på havnen m.fl. Han levede simpelthen sit liv på havnen.
Palle flyttede til Rungsted for 11 år siden, idet hans søn med familie havde slået sig ned her. I mange år var han selvstændig murermester med firma på Frederiksberg.
Han var anerkendt for sit gode håndværk og sin udtalte menneskelige og sociale værmåde. Desværre kom han til skade ved et alvorligt fald efter en hofteoperation for halvandet år siden, hvor han måtte flytte på plejehjem.
Hans ukuelige vilje og dejlige væremåde gjorde ham afholdt blandt alle mennesker, og det er med stor sorg, at vi nu har mistet ham.
Palle efterlader sig hustru, søn, svigerdatter og 2 dejlige børnebørn.
Æret være hans minde.
Mindeord af Anni Cameron