Nu står den på Bodil, børnebørn og bike

“Jeg er klar til at stoppe og har det rigtig godt med det. Jeg slutter på toppen, hvor jeg stadig kan magte jobbet, og kræfterne endnu ikke er brugt helt op. Så nej, jeg ser ikke vemodigt på det. Jeg er færdig med det her job, og det har jeg ikke dårlig samvittighed over at sige,” fortæller 64-årige Per Larsen, som havde sidste arbejdsdag på Sabro-Korsvejskolen i fredags.
I otte et halvt år var Per Larsen stedfortræder på fritidshjemmet i Sabro, siden blev han leder for SFO'en i byen i 24 år, indtil han sidste sommer fik stillingen som inklusionsleder på Sabro-Korsvejskolen.
I alt har han altså haft med Sabros børn at gøre i ikke mindre end 33 år.
Er børn stadig lige så skønne som for 33 år siden?
“Ja, det synes jeg. Ligefremheden og nysgerrigheden er stadig det, som kendetegner dem.”
Måske kan du, kære læser, selv huske Per Larsen, hvis du har været barn i Sabro i det seneste kvarte århundrede?

Hele tiden nye mål

Lokalavisen Aarhus besøgte Per Larsen, da han blot havde tre arbejdsdage tilbage.
Som det indledende citat viser, så var det en fattet mand, som Lokalavisen mødte og bad reflektere over de seneste 33 år - og de næste 33 for den sags skyld.
Hvorfor i alverden har du været mere eller mindre samme sted i så lang tid?
“Jeg har altid godt kunnet lide menneskene i Sabro. Her er en respekt, venlighed og ydmyghed, som jeg holder af,” siger Per Larsen og fortsætter:
“Og så har jeg hele tiden sørget for at sætte mig nogle nye mål og har flere gange været på efteruddannelse.”
Noget af det, han har brændt særligt meget for rent pædagogisk, er udeliv og idræt.
“Jeg har jo kunnet se, at de børn og unge, som måske har haft det svært i skolen, blomstrer, når de kommer ud i naturen,” forklarer han.
Han peger desuden på samarbejdet med idrætsforeningen og andre lokale instanser, som noget af det, han har holdt meget af - samt ikke mindst samarbejdet med forældrene.
“Forældrene er vores vigtigste sparringspartner, og jeg har stor respekt for det, de mener, om det vi gør.”

Kommer ikke til at kede sig

Med 33 år på det samme sted er Per Larsen ofte stødt på forældre, som selv har gået i SFO'en, og som nu har børn på stedet.
“Jeg kan stadig kende mange af dem, og hvis ikke, så får jeg gerne lige et venligt skub af dem,” siger han med et smil.
Nu er det imidlertid slut, og en ny tilværelse som efterlønner venter ham.
“Nu står den på mine tre b'er - min kone Bodil, mine børnebørn Frida og Karla og så min bike,” siger Per Larsen, som har meldt sig på cykelholdet Team Senior for folk over 60 år.
Konen Bodil går på efterløn om en måned, så otiummet og børnebørnene kan de nyde sammen. Desuden er der et hus og en have, som skal passes.
“Så jeg kommer ikke til at kede mig,” siger Per Larsen.