Fortsæt til indhold

Trafikforeningen Djursland arbejder videre

"Man opgiver da ikke et sådant kraftfuldt forsøg på grund af en misforståelse", lyder det fra bestyrelsesmedlem af Trafikforeningen Djursland

Samfund
Anette Bonde

Jørgen Ørgård, bestyrelsesmedlem i Trafikforeningen Djursland, er så småt kommet sig over skuffelsen over, at adm. direktør i busselskabet Rød Billet tog fejl af datoen for høringen i Trafikforeningen Djursland i onsdags og ikke mødte op. I Pavillonen i Grenaa sad 80 fremmødte og ventede på at høre om busselskabets planer om at etablere en ny færgerute mellem Djursland og Sjælland.
"Man opgiver da ikke et sådant kraftfuldt forsøg fordi der sker en misforståelse med nogle datoer. Naturligvis arbejder vi videre med sagen fra alle sider."
Der var deltagere fra både Norddjurs og Syddjurs, og helt bevidst undlod man at drøfte, hvorvidt der var mest interesse for en forbindelse fra Grenaa til Hundested eller fra Ebeltoft til Odden.
"Så var vi begyndt at diskutere noget, der hører til en senere fase. Vi er først og fremmest bare interesseret i, at der kommer en færge."