Ødselhed

Nogle gange er de billeder, der bruges af Jesus i det Ny Testamente, tættere på en dansk hverdag år 2015 end andre gange. I teksten til på søndag optræder et billede, der er meget langt fra vores hverdag og derfor godt kan være temmelig svært at forholde sig til. Sædemanden, der går ud for at så, er det meget længe siden, man har set på dansk grund, og derfor er det også svært at fange, at han i virkeligheden bærer sig fuldstændigt tåbeligt ad. Og så er det endda netop Gud, Jesus beskriver på den måde!
Gud er som en bonde, siger han, der virkelig ikke har ret godt styr på cost-benefit balancen. Han går ud med den dyrebare såsæd og strør ud med mild hånd, nærmest uden at tænke på, hvor han sår. Noget af kornet falder på klippegrund, noget falder blandt tidsler, noget lander endda helt ude på vejen, og det lyder nærmest, som om det kun er en fjerdedel af det, der lander, hvor det virkelig burde, nemlig i den gode jord, der er ordentligt forberedt til det. Det er derfor, han virkelig bærer sig tåbeligt ad – for han burde i langt højere grad tænke på, hvor det kan betale sig at så. Og i hvert fald lade være med at lade slet så meget gå til spilde på den måde. Det er, for dem der kender billedet godt, helt hul i hovedet, det han foretager sig her. Gud ødsler såsæden væk, når han sådan bare strør om sig med den, også de steder, hvor det overhovedet ikke kan betale sig.
Men Gud tænker ikke på, om det kan betale sig eller ej. Han deler ud med mild hånd alle steder. Alle får en chance hos ham. Også selvom det for alle andre ser ud til på forhånd at være dømt til at mislykkes, stoler han på, at der kan komme noget godt ud af at vise tillid til alle mennesker.
Det gælder også dig og mig. Ligesom han lader sin sol stå op over onde og gode og også lader regnen falde på alle, hvad enten de har fortjent det eller ej, elsker han os alle helt og fuldt og bliver ved med at stole på os og vise os tillid, uden tanke for om vi nu også formår at leve op til den. Gud tænker ikke i cost-benefit-baner. Han bruger al sin rigdom på os, ikke fordi han satser på gevinst, men fordi han elsker os. Kort og godt. Og når man elsker, tænker man ikke på, om det kan betale sig. Så lader man sit hjerte løbe af med sig og ved slet ikke alt det gode, man vil gøre. Sådan er Gud overfor os. Ødsel. Tossegod. Og tåbeligt kærlig ud over alle grænser. Kom hen i din kirke og hør mere på søndag!