Café Lyseng i nye klæder
Majse Korter Elgaard satser økologisk i nyåbning af café i Lyseng
Camilla Olesen
Majse Korter Elgaard nyåbner Café Lyseng i Lyseng Idrætscenter og vil med åbningen satse på økologiske varer.
“Vil du have bragt ud eller hente selv, så vil jeg nu servere sund, frisk og hjemmelavet mad. Og det er naturligvis økologisk,” siger Majse Korter Elgaard i en pressemeddelelse til Lokalavisen.
Hun har samtidig valgt at være en del af det nye, økologiske bestillingskoncept, Madvognen, hvor man kan bestille sund aftensmad fra restauranter over hele landet. Det er den tidligere Aarhus-dreng Jacob Mors, der står bag Madvognen. I første omgang er det i Mårslet, Holme, Skåde og Højbjerg, hun leverer middagsretterne.