Fortsæt til indhold

Caverion ansætter direktør

Samfund
Arkiv

Jørgen Leivsgard Christensen, 51 år, er tiltrådt som direktør for projekter i Danmark hos Caverion A/S.
Han er oprindelig elinstallatør og har i 24 år arbejdet i NCC Construction Danmark, hvor han de sidste 14 har været direktør for teknik-sektionen.
I Caverion står han i spidsen for Projekter – et forretningsområde, der arbejder med store teknik-entrepriser, både som projektleder og udførende. Her er OPP og OPS (offentlig-private partnerskaber og samarbejder) et fokusområde for Caverion.

Skal i gang med stort OPP-projekt

Jørgen Leivsgard Christensen kan se frem til, at hans forretning skal stå for teknikentreprisen på et af landets allerstørste OPP-projekter, når byggeriet af et 41.000 kvm. stort kontorhus på Kalvebod Brygge i København går i gang efter sommerferien. Her får Energistyrelsen, Banedanmark, Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet til huse.