Se hvilke dage hovednavnene spiller
Plakaten til årets festival er så småt ved at være komplet. Se her, hvem der spiller hvornår
Der er de seneste uger blevet tilføjet flere og flere skønne navne til årets Smukfest-plakat.
Og det er også næsten på plads, hvornår de store navne spiller.
I en pressemeddelelse skriver Smukfest således, at DJ'en Tiësto og det danske band The Minds of 99, der vandt DR's Karrierekanonen forrige år, spiller onsdag, imens Hardwell og Lenny Kravitz indtager scenen om torsdagen.
Den anden DJ Avicii og Peter Sommer og Simon Kvamm som De Eneste To spiller begge om fredagen, imens Beck, Suspekt og S!vas indtager bøgeskoven lørdag.
Søndag, der er festivalens sidste dag, kan man blandt andet opleve Dizzy Mizz Lizzy.
Både endagsbilletter og partoutbilletter er blevet sat til salg.