Lokalrådet på plads
Foldby-Norring Lokalråd er nu officielt dannet. Det skal fremme lokale interesser og være bindeled til kommunen.
Der har været afholdt stiftende generalforsamling for Foldby-Norring Lokalråd, og foreningen er nu officielt dannet. På generalforsamlingen blev der valgt en bestyrelse, som efterfølgende har afholdt konstituerende bestyrelsesmøde. Formand for lokalrådet blev Annette Riddersholm Nielsen og de øvrige fire medlemmer er: Kristian Stokholm, Kristian Holten, Frederik Schøler og Bjarne Andersen.
Bestyrelsen har allerede sammen med grupper af frivillige gang i en række aktiviteter: Legepladsprojekt ved det gamle plejehjem, ny hjemmeside for området, fællesspisning på Korsholm Skole samt dialog med Hinnerup Fjernvarme om eventuel udrulning af fjernvarme til lokalområdet.
Det nye lokalråd har modtaget 30.000 kroner fra Foreningsfællesskabet i Foldby-Norring og der er således penge i foreningen til at starte for.