Fortsæt til indhold

Nu får Hørning sin egen dyreklinik

Hørning Ny Dyreklinik tog i sidste uge imod sine første gæster. Bag klinikken står dyrlæge Ole B. Jensen fra Frederikshavn

Samfund
Grethe Bo Madsen

Slut med at køre langt for at få ormekur til Misse eller Fido vaccineret. Fredag i sidste uge tog Hørning Ny Dyreklinik imod sine første gæster på Nørre Allé 5.
Klinikken er en del af det nye koncept, Dyreklinikker i Danmark, der skal sikre kæledyrsejerne gode dyrelægebehandlinger af deres dyr til billige priser. Bag konceptet står dyrlæge Ole B. Jensen fra Frederikshavn.
”Konceptet går ganske enkelt ud på, at dyreejerne bestiller tid og betaler online for standard behandlinger. Derved sparer vi tid, og den besparelse kommer dyreejerne tilgode i form en lavere dyrlægeregning,” forklarer Ole B. Jensen.
Standard behandlingerne omfatter stort set alle typer af behandlinger, der ikke er akutte. Det kan for eksempel være vaccination, sterilisation, chipmærkning og tandrensning.
Indtil videre har klinikken åbent et par dage om ugen, men viser behovet sig at være større, vil åbningstiden blive udvidet.
“Nu sonderer vi lige terrænet. Kommer der pres på, så er vi også klar til at åbne flere dage. Vi tilpasser efter behov.”

Rygte gav heldig start

Selvom Hørning Ny Dyreklinik først åbnede i sidste uge, har der allerede været travlhed på de sociale medier omkring klinikken.
Ole B. Jensen har absolut intet tilfælles med den berygtede sjællandske dyrlæge, Jens Breth Hansen. Alligevel er han forud for åbningen af klinikken blevet hængt ud på facebook for netop at være den dyrlæge, der blev landskendt under tilnavnet Doktor Dyredød på grund af kritisable behandlinger af dyr.
“Jeg håber, det er gået op for folk, at det altså ikke er mig.