Endnu flere boliger skyder op i Lystrup
De støbte fundamenter i Kastanjehaven i Lystrup får snart boliger på
Nu sker der noget med de tomme byggegrunde i Kastanjehaven i Lystrup.
Evostate Kastanjehaven ApS købte ved årsskiftet bebyggelsen på Kastanjehaven i Lystrup fra HD Ejendomme A/S.
Over de næste to år færdiggør Evostate Kastanjehaven Lystrup ApS opførelsen af boliger på de allerede støbte fundamenter på Kastanjehaven.
Første etape er færdig i år
Byggeriet af de første to blokke, som ligger ved indkørslen til Kastanjehaven, begyndte allerede mandag 2. marts 2015.
Boligerne forventes at være klar til indflytning i løbet af november 2015. Der er tale om 14 to-værelses lejligheder på cirka 48 kvadratmeter og otte fem-værelses rækkehuse i to plan på cirka 126 kvadratmeter.
Boligerne på Kastanjehaven administreres og udlejes af Probus Ejendomme og Investering A/S.