Skanderborg vandt
Det bliver i Skandeborg, at bandet TV-2 holder releasekoncert
Arkiv
Så er det afgjort. Afstemningen, om hvilken by bandet TV-2 skal holde releasekoncert for deres nye album “Det Gode Liv”, er nu afsluttet, og det blev Skanderborg, der vandt. Dermed kan Skanderborg nu glæde sig til, at være de første, der kommer til at høre det ny album live 1. marts, når koncerten finder sted.
På hjemmesiden Musik.dk kunne man i en måned stemme på stedet for koncerten i mellem byerne Frederikshavn, Kolding, Roskilde, Svendborg og Skanderborg. Og det blev altså sidstnævnte, der løb med sejren.
Albummet “Det Gode Liv” udkommer 27. februar.