Fortsæt til indhold

20-årig lugter guld ved DM i snowboard

Rasmus Brøgger har en god chance for at vinde DM i Snowboard 2015

Samfund
Anette Bonde

20-årige Rasmus Brøgger, der er født og opvokset i Grenaa, kom som fire-årig på skiferie for første gang. Siden har han boltret sig i sneen, og har efterhånden skabt sig en karriere med sit snowboard. Fra 28. februar til 8. marts er han igen med i en konkurrence blandt toppen af snowboardtalenter. Det er DM i snowboard, der afholdes i Ringkollen Snowpark, 30 minutter fra Oslo.

På medaljeskamlen

Rasmus Brøgger er et stortalent i freestyle snowboard, og han har stået på medaljeskamlen til DM i Snowboard de seneste tre år. Sidste år vandt han guld i disciplinerne Rigair og Slopestyle.
Han er sponsoreret af det verdenskendte snowboardmærke Burton og bor i Norge under hele skisæsonen.

Arkivfoto.

Klar igen efter ulykke

En voldsom ulykke under en konkurrence i 2014 kostede ham korsbåndet og skadede begge menisker. Men Rasmus Brøgger har arbejdet hårdt for at genoptræne sine knæ.
Heldigvis er han nu endelig på toppen igen, og i de kommende par uger går han målrettet efter at stå øverst på sejrsskamlen ved DM i Snowboard og freestyleski.

Arkivfoto.