Moderne boliger på gammel gartnerigrund
36 nye lavenergi-rækkehuse opføres på tidligere gartnerigrund i Lystrup
"Der har været både frugtplantage, gartneri og planteskole. Nu skal der være et- og to-plans rækkehuse på den gamle gartnerigrund på Lille Elstedvej, der ikke har været udnyttet i mange år," sådan lyder det i en pressemeddelelse fra EDC Projekt.
Plads til meget grønt
På den næsten fire hektar store grund kommer der blot til at ligge cirka 36 rækkehuse.
“Der bliver kun bygget på cirka ti procent af grunden, hvor boligarealet normalt ligger på omkring 40 procent på sådanne byggegrunde,” fortæller ejendomsmægler, Søren Leth Pedersen i pressemeddelelsen.
“Det giver en unik mulighed for at opføre boliger i en grøn oase midt i byen, hvor store dele af den eksisterende beplantning kan bevares,” fortsætter han.
Bliv skrevet op nu
Det er 'EDC Projekt, Poul Erik Bech', der har solgt den store grund i hjertet af Lystrup.
Hele grunden er solgt til én køber.
Projektet er ikke endeligt færdigtegnet eller projekteret, men der er allerede nu mulighed for uforpligtende at blive skrevet op til et rækkehus.