Brit Lind udstiller i Digterparken
Anette Bonde
Brit Lind, Grenaa, udstiller fra 1. marts til 30. maj sine værker på fællesarealerne i plejecenteret Digterparken i Grenaa. Flere af billederne er inspireret af H.C. Andersens eventyr og har blandt andet været udstillet i H.C. Andersens Museum i Odense.
Brit Lind har primært fået sin uddannelse på kunstakademier i Belgien og Frankrig. Hun har desuden boet et år i Kina, hvor hun lærte at arbejde på rispapir.
Hun er oprindeligt uddannet guldsmed, og udover sine billeder, sine kunstkort og bogillustrationer har hun de senere år været optaget af at lave bronzeskulpturer.