Fortsæt til indhold

Her er hendes straf

Samfund
Jeppe Rafn

En kvinde fra Vejle på 40 år havde lige lovligt travlt, da hun i nat kørte bil. På Andkærvej i den sydlige del af Vejle fik hun målt en hastighed på 92 kilometer i timen, hvor man må køre 50. Det oplyser Vejle Lokalpoliti.
Det svarer til en overskridelse af hastigheden på 84 procent og udløser en fartbøde på 3.500 kroner samt et tillæg på 1.000 kroner, som gives for hastighedsoverskridelser på over 30 procent på andre veje end motorveje.
Hastighedsoverskridelser på 60-100 procent koster desuden en betinget frakendelse af førerretten. Det betyder, at kvinden beholder sit kørekort på betingelse af, at hun ikke overtræder færdselsloven de næste tre år. Så ryger kørekortet.
Hun bliver desuden indkaldt til en kontrollerende køreprøve, hvor hun skal bestå både teoriprøven og den praktiske prøve for at beholde kørekortet.