Tårnfalken er luftens lynhurtige musefanger

Velkommen igen! Tanken farer gennem hovedet. Godt nok vil gæsten ikke have selskab, Men alligevel. Og den afslører sig selv med noget griseri. Det er tårnfalken, der atter har fundet på at sidde og fordøje sine mus oppe under taget i gavlens top.
Den vil have fred og flakser væk, hvis en bil svinger op i indkørslen. Men den vender tilbage og sidder så deroppe og fordøjer. Højt over garageporten. Næste morgen ligger resterne foran porten: Opgylpede muserester og kridhvide klatter. Den har meget stærk mavesyre, for gylpene består kun af små hår.

Glæde af museboom

Siden jul er mere end en snes museklumper havnet foran porten. Tårnfalken kommer ikke hver aften, men alt tyder på, at den har gavn af vinterens museboom. Hvorfor vælger tårnfalken netop denne gavl? Jo, den er høj, og der er ikke træer foran, og den vil gerne have et sted, hvor der ikke står noget i vejen for indflyvningen.
Tårnfalken er ikke nogen sjælden fugl. Den ses ofte, mens den står i luften med hurtige vingeslag og muser. Det er der kun to rovfugle i Danmark, der gør. Den anden er musvågen, men tårnfalken kendes let fra den på sin meget lange hale. Får den ikke øje på en mus inden for et minuts tid, flyver den lidt væk og står så stille i luften igen.
I samme øjeblik som den ser en mus, slår den vingerne sammen, styrter ned og griber byttet med kløerne. Tre – fire mus dækker dagens behov.

Glad for kirketårne

Tårnfalken er særegen på en anden måde. Den bygger ikke sin egen rede, men overtager andres. Gerne en forladt kragerede, hvor tre – seks æg udruges af hunnen. Kirketårne, siloer eller opsatte redekasser kan også bruges. Efter at ungerne forlader reden, er de afhængige af forældrene i endnu en måneds tid. Her i landet er de fleste tårnfalke standfugle, og de danner par for livet.
Om foråret og efteråret besøger mange tårnfalke fra Norge og Sverige Danmark på deres vej fra og til sydligere lande, hvor de helst vil overvintre.