København er udkantsdanmark

Det er vel nogle måneder siden, jeg kørte af sted tværs over landet, for jeg skulle til vores smukke hovedstad København. Mens jeg og den blå bil nærmede os Køge, så slog det mig.
København er da udkantsdanmark. Nu ved jeg godt, at enhver københavner med respekt for sig selv, ser sig selv som Danmarks navle, hvad storbyen da også er på mange områder, men hvad angår placering er København et vaskeægte udkantssted. Den er simpelthen placeret på kanten af landet.
Der er ganske enkelt ufattelig mange steder i landet, der ligger mere centralt i landet end vores hovedstad, som ganske vist engang var placeret strategisk midt i kongeriget. Det var dengang, vi havde Halland, Skåne og Blekinge under dansk flag og konge.
Men det var dengang. København voksede sig stor, fordi Øresund og dets fede fisk lå lige ved, men København lå også i midten, og den blev en skønne dag vores hovedstad, men da vi mistede det halve kongerige, blev København et sted i landets udkant.
Ok, det er selvfølgelig fjollet at kalde Danmarks hovedstad for udkantsdanmark, men omvendt. Så hvorfor ikke? Det er da lige så fjollet at kalde Frederikshavn eller Rønne for selv samme, for nok sker der en sivning fra land til by, men ganske som København ligger Frederikshavn og Rønne nu da bare i Danmark. Hvor er det da fjollet, at der i et så mikroskopisk land som vores er opfundet et negativt ord som 'udkants'. Er det slemt at bo i udkanten? Næ, men hvis det er, så burde de to millioner mennesker i den nordøstlige ende af Sjælland, da også føle det slemt, for hallo: I bor i udkanten.
Desuden er det fjollet at kalde noget udkant i et land uden kanter. Der er da ikke længere fra Thisted til København, end at man i medvind nærmest kan tisse fra det ene sted til det andet. I Canada eller Rusland vil man betegne Tønder som en forstad til København.
Men hvor der åbenbart er en kant, så må der også være en midte. Når Fredericia kalder sig for Danmark C, er der noget om snakken. At alle os i Vejle selvfølgelig godt ved, at Danmarks centrum jo da er Vejle, er så en anden snak.
Næ, hvis vores hovedstad ikke skal være udkant, så lad den gamle kongeby Jelling blive landets hovedstad med dronning og folketing og hele pivtøjet.
Der er negativt klang over ordet udkant, og hvorfor er det dog endt sådan? Det er lidt lige som ordet neger. Det er blevet misbrugt så mange gange, at ordet i sig selv er nedladende, men ordet er jo egentligt bare et ord til at beskrive nogle mennesker, ganske som vejlensere beskriver folk fra Vejle.
Nå, men tilbage til København. Den smukke by på kanten af Danmark. Jo, den er udkantsdanmark, eller i hvert fald er den udkantseuropa. Tæt på os ligger Hamborg. Byen er større end København, og den er fyldt med tyskere, der sikkert vil se københavnerne som bonderøve langt fra Europas midte.
Sådan kan man blive ved. Folk i Berlin ser nok folk fra Hamborg eller München som sådan lidt udkantstyskere, og grønne rumvæsner ser måske os jordboere som primitive, træskoklædte væsener fra udkants-mælkevejen.
Den dag i København smagte jeg på storbyens mangfoldighed, men skyndte mig også hjem til naturens mangfoldighed. Det tog ikke mange timer at krydse det halve land. Sådan er der så meget i en bette prut af et land uden egentlige kanter.