Ny mand i spidsen for Profil Optik i Lystrup
Jan Yde Andersen har overladt roret til Heinz Andersen, der er ny butikschef
Hvis du går ind i Profil Optiks butik på Lystrup Centervej 85 bliver du mødt af et nyt ansigt.
Butikken, som har eksisteret siden 2007, har nemlig fået ny leder.
Det er Heinz Andersen, der nu er butikschef i Profil Optik.
Den nu tidligere butikschef, Jan Yde, vender hjem til Randers efter en karriere på otte år i Lystrup.
“Det har været noget af en rejse, og jeg synes, den er endt godt. Jeg var med fra begyndelsen, hvor vi moderniserede den gamle dyrehandel og gjorde lokalerne til en Profil Optik. Når man har været med til at starte noget op fra bunden er der selvfølgelig mange følelser forbundet med det og mange timers arbejde. Men med en kone og fire børn, synes jeg, at jeg har pendlet nok. Jeg har søgt nye udfordringer inden for Profil Optik og skal til at være butikschef i Randers, hvor jeg bor,” siger Jan Yde Andersen, der pointerer at personalegruppen på en optiker og en optikerassistent forbliver den samme.
Den nye butikschef i Lystrup Heinz Andersen er fra Hornslet.