Sex-rejse i øjenhøjde med tre svindlere

Det skulle ikke være trist.
Selvom en af hovedpersonerne døde, inden filmen var færdig, og sidste scene er en begravelsesscene, så var det vigtigt for instruktøren, at det ikke blev en sørgelig film.
Ideen er derimod at skildre de Casper, Kristian og Jakobs liv. Tre venner, som alle lider af Duchenne - en af de værste former for muskelsvind.
"Til trods for sygdommen, så besidder de en enorm livsglæde, og det fangede mig allerede, da jeg mødte dem første gang," siger Michael Staal Dinesen, der er instruktør og idémand til filmen.
Oprindelig var tanken, at filmen skulle handle om deres forhold til døden, da personer med Duchenne har en meget lav gennemsnitalder. Men filmen endte med at handle om kærlighed og sex.
"Døden var de meget afklaret med. Derimod var kærlighed, sex og kærester et endnu større savn og noget de kæmpede endnu mere med," siger Michael Dinesen og tilføjer:
"Lidt omvendt er det i vores liv, hvor man begynder med kærlighed, og først senere kommer døden ind i billedet," siger instruktøren, der bor på Trøjborg med sin kone og deres tre sønner.
Det var under hans tid som underviser på Egmont Højskolen for ti år siden, at han kom tæt på 'svindlerne', som han kalder dem.

Når ømheden er langt væk

I filmen følger man de tre venner på en såkaldt 'fissetur' til Berlin, hvor de har besluttet sig til at være sammen med prostituerede.
"Det er ikke en film om prostitution, men et middel til at forstå, hvordan det kan være et substitut i deres verden, hvor ømhed, kærester og sex, er noget, de nærmest er opgivende overfor," forklarer Michael Dinesen, der ikke mener, at han på nogen måde udstiller de tre venner i filmen, som blev vist for første gang under Aarhus Filmfestival.
Også selvom kameraet er med helt inde på sengelagenet.
"Jeg har kun fået positive reaktioner. Andre mennesker synes måske, det er grænseoverskridende, men de kender ikke svindlernes liv," siger Michael Dinesen.
Den 38-årige filmmager, der driver filmselskabet Staalfilm, som også laver reklame- og undervisningsfilm, anser dokumentargenren for sit hjerteblod.
"Jeg filmer selv og kan godt lide at komme så tæt på folk, som man gør med dokumentarfilm. Nogle piger kom hen til mig efter premieren og sagde, at jeg burde lave en tilsvarende om dem. Og det kan da godt være, at det bliver minnæste dokumentarfilm. Men foreløbig har jeg travlt med andre projekter," siger filmmageren.