Fortsæt til indhold

"Ålen" skal lære ledere at udvikle talenter

På konferencen ”Dit og mit talent. Nye tider- nye muligheder” stiller Lederne Østsjælland skarpt på, hvordan ledere kan udvikle både deres egne og medarbejdernes talenter for at skabe innovation og vækst på de lokale virksomheder. Konferencen finder sted

Samfund
Arkiv

LEDERUDVIKLING Der er øget fokus på at udvikle talentet på arbejdsmarkedet i øjeblikket. Det har fået Lederne Østsjælland til skrue en konference sammen rettet mod ledere, som kan regne med at få god inspiration med sig hjem til hvordan de kan udvikle såvel deres egne som medarbejdernes talenter.
Peter Aalbæk Jensen, som også går under navnet ”Ålen”, er direktør for Zentropa, og han er kendt for en alternativ ledelsesstil og en evne til at finde fremtidige talenter.
Han vil give deltagerne råd til, hvordan de spotter, udvikler og fastholder talenter i netop deres virksomhed.
Anette Prehn er sociolog og hjerneekspert. Hun vil give deltagerne indsigt i hjernens rolle i talentudvikling og personlig udvikling.
Afdelingsformand for Lederne Østsjælland Jan Carlsen ser især frem til at opleve kombinationen af Peter Aalbæk Jensens kontroversielle tilgang til ledelse og Anette Prehns store viden om samspil mellem mennesker.
- I Østsjælland ser vi flere og flere jobopslag, vi er ved at være ude på den anden side af krisen, og snart bliver der rift om de gode medarbejdere.
Det er derfor meget relevant for de lokale ledere at lære, hvordan de fastholder og udvikler de talentfulde medarbejdere, så de sammen kan sikre vækst i virksomhederne, siger Jan Carlsen.
Konferencen i Kino Ro's Torv i Roskilde er rettet mod ledere på alle niveauer, og både medlemmer og ikke-medlemmer af Lederne er velkomne. Tilmelding kan ske på www.lederne.dk/konferencer.
sl