Fortsæt til indhold

Spis tude kiks til

Samfund
Aksel Nielsen Formand for Dansk Folkeparti i Skanderborg

Thomas Cordtz, når det er så træls at læse mine indlæg i bladene, kunne du jo blot springe dem over – især også fordi de skurrer så fælt i dine ører.
Jeg har nu en fornemmelse af, at læserne måske synes, at mine indlæg er lidt “sjovere”. Dette kunne skyldes, at jeg holder mig til det nøgterne uden de lidet flatterende personangreb – hvormed du klarer dig fint. Du sabler flere partier ned i dit indlæg om skolevalget og skamroser jer selv - som et af de mindste partier - op på en “hest”, der er noget højere end min pony.
Jeg henholder mig alene til det rent politiske og til meningsmålingerne, der selvfølgelig kun er øjebliksbilleder, men som dog har vist den samme tendens i over to år – og det er jo ikke mig, der laver dem. DF har pt. 12,3% af stemmerne at arbejde med, og det giver 22 mandater. – Hvad valget 2015 giver, kender ingen før sidste stemme er talt op.
Du skriver, at 94% af bør-nene, som drengen i eventyret, peger på DF og udbryder højt “De har jo ikke noget tøj på”. – Der er da vist indsneget sig en regnefejl. Jeg mener, at DF fik 9% ved skolevalget – så der er altså kun 91%, der peger. Meningen med “De uskyldiges glæde over skolevalget” er misforstået – jeg tænkte slet ikke på børnene.
Skolebørn anser jeg bestemt ikke for uvidende eller uinteressante – jeg er begejstret over, at vi har så mange opvakte unge, som også gider en-gagere sig i valghandlinger og har en mening om samfundsforholdene. Det ændrer bare ikke ved, at fra man er 9 år og til man er 18 og får stemmeret, kan der være sket en masse ting for hver enkelt, der former en i en helt anden retning.
Mht. mit indlæg om “syrere til Skanderborg” sidste efterår røg du straks i blækhuset sammen med Nicklas Lauritzen og Kaj Frostholm – ikke om emnet og de problemer, der kunne følge, men om hvor ussel en person jeg var med sådan en holdning.
Nu har du jo fået en ny klasse-kammerat Naser Khadar, som jeg har den dybeste respekt for - respekt for hans mod, hans indsigt, hans vilje til at dele ud af sin viden og til at tale åbent om problemerne, vi står med. – Prøv at vise ham mit indlæg om “syrere til Skanderborg” og spørg om hans mening om det indlæg – hvis du tør.Tillykke med ham, han kan alt andet lige kun styrke det Konservative Folkeparti og måske åbne jeres øjne lidt mere for verden omkring os.
Dansk Folkeparti – det bedste valg for et sikkert Danmark. – Det kommer du ikke uden om.