Skal du være Vi Unges næste forsidemodel?
Arkiv
Danmarks største ungdomsblad for teenagepiger, Vi Unge, afholder igen i år en Covergirl-konkurrence for piger. Piger fra 12 - 18 år fra hele landet kan deltage i konkurrencen, hvor vinderen kommer på forsiden af ungdomsbladet.
Lørdag den 14. marts kommer konkurrencen til Bryggen i Vejle, hvor de to seneste vindere er fundet.
"Det var superfedt at vinde Vi Unge Covergirl sidste år. Det var virkelig sjovt at få taget selve billedet og se sig selv på forsiden af Vi Unge bagefter,” fortæller sidste års vinder, Cecilie Larsen fra Vejle.
Ifølge Vi Unge skal årets Covergirl ikke bare være smuk udenpå. Hun skal have en personlighed, der viser, at skønhed kommer indefra.