Fortsæt til indhold

Færgeplan lever endnu

Hundested-Grenaa er stadig i spil

Samfund
Arkiv

TRAFIK Efter spekulationer om mediestunt og forsøg på pression over for de eksisterende Kattegat-forbindelser pointerer direktøren for busselskabet Rød Billet, at projektet for genoplivning af Hundested-Grenaa ruten lever endnu.
SAMARBEJDE OM FÆRGERUTE
"Men det tager tid med både myndighedsbehandling og at få finansieringen helt på plads", siger direktør Thomas Hintze til Halsnæs Avis.
Han har tidligere satset på at genstarte ruten efteråret 2015, men den tidsplan er udskudt.
"Foråret 2016 er mere realistisk. Lige nu har vi godt 80 mio. kroner i hus til projektet, men vi skal op på ca. 120 mio., og det forventer jeg at have en nærmere afklaring på næste uge. Det tegner positivt, da en række vognmandsfirmaer har tilkendegivet, at de ønsker at benytte ruten, og dermed er vi lidt tættere på at sikre det økonomiske grundlag. Hundested-Grenaa er fortsat i spil", forklarer Rød Billet-direktøren.
Thomas Hintze oplever samarbejdsvilje hos kommuner og havne, mens sagsbehandlingen andre steder i "systemet" godt kan kræve tålmodighed, fordi der skal laves forskellige undersøgelser, inden godkendelserne kan gives, oplyser han til Halsnæs Avis.
Han forventer at udsende en pressemeddelelse med en mere præcis status i starten af næste uge.

an