Fortsæt til indhold

Gallapremiere i Kulturhuset

Mediefageleverne på Skanderborg-Odder Center for Uddannelse fremviser fredag 27. marts deres eksamensfilm

Samfund
Arkiv

I to måneder har mediefag-eleverne på Skanderborg-Odder Center for Uddannelse knoklet med at blive færdige med deres eksamensfilm. Resultatet af det arbejde kan fredag 27. marts ses i Kulturhuset i Skanderborg, hvor der er gallapremiere på filmene.
Efter filmene er blevet vist, vil der være en online afstemning blandt publikum, hvor den bedste film skal findes. Imens den afstemning finder sted, vil kortfilmen '9 M' af instruktøren Anders Walthers blive vist. Han vandt i 2014 en Oscar for sin kortfilm 'Helium'.
Til hver film har designholdet på Skanderborg-Odder Center for Uddannelse produceret plakater. Alle plakater vil hænge på uddannelsesstedet og i biografen i dagene op til filmenes gallapremiere. Den bedste plakat vil blive fundet og kåret blandt publikum.
Arrangementet finder sted fredag 27. marts fra klokken 16.30 til 18.30 i Kulturhuset i Skanderborg.

Sådan ser en af filmplakaterne ud. Pressefoto.