De vandt et Sonja Hald-album
Der er blevet trukket lod blandt de deltagende læsere i konkurrencen om et Sonja Hald-album
I aften, onsdag 25. marts, giver bandet Sonja Hald en gratis koncert på Walthers Musikcafé i Adelgade i Skanderborg.
I den forbindelse har vi på Lokalavisen Skanderborg i samarbejde med det Aarhusianske band kørt en konkurrence i en uges tid, hvor præmien er bandets debutalbum 'Vækstplanen'.
Konkurrencen sluttede i går klokken 12, og der er blevet udtrukket to vindere.
Spørgsmålet lød: “Hvor mange piger er der i bandet Sonja Hald?” og svaret er selvfølgelig ingen, da bandet trods navnet kun består af mænd.
Det var der en del, der svarede rigtigt på, og vi trak derfor to navne op af hatten.
Vinderne er Bjørg Lindvang og Edel Mikkelsen, som begge er blevet ringet personligt op af Sonja Hald.
Koncerten i aften på Walthers Musikcafé er gratis og starter klokken 20.00.