Fortsæt til indhold

Store summer i kunstpenge i spil

Samfund
Erland Rasmussen

150 kunstnere med over 3000 værker udstilles i påsken i Galleri Art Expo i Hørning.
Det specielle er ikke bare antallet, men kunstnerne bag er alle med i konceptet Artmoney. Det betyder, at alle de udstillede værker hver koster 200 kroner. Det er samme pris, uanset om værkerne er skulpturer, glas, keramik, olie på lærred, tegning eller andet.
“Det er altså rigtig kunst til rimelige penge. Og de er tilmed også gangbar valuta i kunstverdenen, så man kan bytte dem for andre og større kunstværker ved de tilmeldte kunstnere til samme pris, man har givet,” forklarer Sarah Høi i en pressemeddelelse om projektet.
Der er 1650 registrerede kunstnere fra 56 lande der er tilmeldt Artmoney. Artmoney er startet af Lars Kræmmer i 1997.
Der er fernisering på udstillingen lørdag den 29. marts klokken 11-17. Desuden er den åben i påskedagene Skærtorsdag 2. april 11-17, Langfredag 2. april 11-17 og lørdag 4. april kl. 10-14.