“Poul Richardt lærte mig ikke at være nervøs for noget som helst”

Når man har levet i 90 år, så er man af gode grunde blevet klog på mangt og meget, hvis man stadig er så heldig at have en skarp hukommelse. Det har Ketty Pedersen.
Den lille, fine kvinde, som netop har fejret 90 års fødselsdag husker eminent, og at sidde i hendes selskab i den gamle stue på Skovgården ved Kr.Såby er ikke bare hyggeligt, det er også vældigt interessant. For Ketty Pedersen er et stykke levende Danmarkshistorie, og det er som at åbne en historiebog, når hun først begynder at fortælle.
Ret hurtigt står det klart, at intet af det som Ketty Pedersen har beskæftiget sig med igennem livet, har været planlagt:
“Jeg har aldrig vidst, hvad jeg ville være. Først nu ved jeg det. Jeg kunne godt have tænkt mig at have været indretningsarkitekt,” siger Ketty Pedersen. Hun voksede op i Roskilde, og fik senere arbejde i Damernes Magasin. Men skønt Lise Nørgaard har hentet inspiration fra netop denne butik til hendes tv-serie Matador, mødtes deres veje aldrig.
“Jeg fik arbejde i Damernes Magasin som juleassistance i legetøjsafdelingen. Men så kom chefen og spurgte, om jeg ville være i kjoleafdelingen, der blev jeg så i otte år.”

“Pludselig havde vi købt en spisestue”

Selvom Ketty Pedersen aldrig har vidst, hvad hun ville være, har hun altid fået det, hun søgte. Tilfældighederne ville også, at hun i en alder af 65 år blev ansat som vikar på Roskilde private Realskole.
“Jeg havde ingen lærererfaring, og egentlig havde jeg slet ikke tid til det, men jeg syntes det lød spændende. Jeg kunne heller ikke skrive på maskine, da de på Betonvarefabrikken i Roskilde søgte en til kontoret. Men jeg fortalte dem, at det kunne jeg vel lære, og så fik jeg jobbet.” Ketty Pedersen smiler. Hun fører sin spinkle hånd hen over det grå hår, der er samlet i en knold i nakken. Hun holder en kort pause, og kigger ned på papiret, som hun har liggende foran sig. Her har hun forud for besøget med sirlig skrift skrevet stikord om sit liv. Det er tydeligt, at Ketty Pedersen er grundig, med alt hvad hun foretager sig.
“Jeg har lært meget af Poul Richardt,” siger hun og uddyber.
“Han lærte mig blandt andet ikke at være nervøs for noget som helst. Han havde en særlig væremåde, og jeg fandt ud af, at han jo også bare er et menneske,” fortæller Ketty Pedersen om venskabet med ungdomskammeraten, et venskab som kom til at vare livet ud. Ketty Pedersen boede hos Poul Richards forældre - Marie og Carl i et par år i Kvægtorvsgade 1 på Vesterbro.
Poul Reichardt var jo to år ældre end dem, blev de aldrig lidt forelsket i ham?
“Nej ikke spor. Han var så rar og broderlig. De tanker kom slet ikke frem. Men vi forblev tætte hele livet, lige til hans død.”
Forelsket det blev Ketty Pedersen til gengæld tre år senere som 21-årig. Og Jens Børre Stogsted Pedersen endte med at blive hendes ægtemand indtil hans død den 7. Maj 2006.
“Det var ikke kærlighed ved første blik. Jeg ved ikke, hvordan det gik til, men pludselig havde vi købt en spisestue sammen.”
I dag bor Ketty Pedersen med sønnen Hans Henning på Skovgården. Og ligesom sin mor, hjælper Hans Henning også til på Ryegaard og Trudsholm godser.
“Da jeg begyndte at hjælpe til på Trudsholm, skulle jeg ikke lave andet end at holde opsyn. Nu tager jeg også med den store kost.”
Ketty Pedersen er med andre ord altid til stede, når der bliver afholdt fester på Trudsholm, og særligt bryllupper er der masser af i sommerhalvåret.
“Jeg er altid den sidste som går derfra. Jeg bliver aldrig træt, eller får ondt i mine ben. Træt, det er noget jeg venter jeg med, til der er tid.”