Rope Skippere gæsteoptræder i Ådalshallen
Gymnasterne i IF Ådalen er klar til forårsopvisningen i Ådalshallen
IF Ådalens egne gymnastikhold suppleres med gæsteoptræden af Rope Skipping fra Århus 1900 ved forårsopvisningen i Ådalshallen søndag 22. marts kl. 12.30-15.30. Holdet fra Aarhus er gruppe piger i alderen 12-29 år som elsker at sjippe - til masser af musik og i højt tempo.
IFÅ’s hold
Foreningens egne børne- og voksengymnaster skal i høj grad også på gulvet for at give smagsprøver på, hvad de har lært gennem vinteren.
Hos de voksne har specielt fitnessholdene og Cross Gym været populære. Flagskibet Rosenholm Mix - det store springhold som samarbejder med Mørke IF og Hornslet IF om Rosenhom Mix, fylder også både gulvet og luften i hallen med deres forrygende opvisning.
Entréen koster 40 kroner - børn under 15 år kommer gratis ind. Se også ifaa.dk og facebook.com/ifaadalen.