Fortsæt til indhold

Kamp mod kræften i 30 år

Frivillige har samlet 650 millioner ind siden starten og har gået, hvad der svarer til 47 gange rundt om jorden.

Samfund
Erling Baastrup

Søndag den 12. april går tusindvis af indsamlere over hele landet på gaden i forbindelse med Kræftens Bekæmpelses landsindsamling.
På 30 år er der til dette formål indsamlet 650 millioner kroner.
”Også i Favrskov er opbakningen til Kræftens Bekæmpelses landsindsamling altid stor”. fortæller Ellen-Margrthe Jacobsen, formand for Kræftens Bekæmpelse i Favrskov.
”Det er overvældende at opleve, hvor mange der bakker op om indsamlingen. Vi bliver altid mødt af folk med viljen til at gøre en indsats,” siger Ellen-Margrethe Jacoben.

Ny kampagneleder i Hammel

Kræftens Bekæmpelses landsindsamling er lokalt organiseret og godt forankret i lokalmiljøet. I år har Hammel-området fået ny kampagneleder i Lene Halstøm Nielsen, som afløser Karin Lund.
”Pengene er med til at gøre en stor forskel for foreningens arbejde med både forskning, patientstøtte og forebyggelse”, siger Lene Halstrøm Nielsen.

Mangler indsamlere i Favrskov

Alle kan melde sig som indsamler til Kræftens Bekæmpelses landsindsamling 2015. Tilmelding på 7012 2015 eller på indsamling.dk