Så er det projekt barberet med 22 millioner
Arkitektfejl bevirker, at projektet til nyt botilbud i Hadsten reduceres kraftigt
Det rådighedsbeløb, der var afsat til byggeriet af botilbud og aktivitetscenter på Elbæk Allé i Hadsten, lå 22 millioner under det laveste tilbud ved licitationen.
Som begrundelse høres, at Aarhus Arkitekterne har valgt løsninger, der har vist sig at være for dyre. Ambitioner og ønsker for byggeriet har været for høje i forhold til den bevilgede ramme. Endvidere har kvalitetsniveauet i de valgte løsninger generelt været for højt til et byggeri af denne type. Samt at priserne indenfor byggebranchen er stigende.
Nu er man i gang med at barbere projektet ned.
Det nye forslag er hurtigt på vej gennem de politiske udvalg, og så forventes forhandling med tre af de udvalgte tilbudsgivere.
På kort form for drejer det nye forslag sig om, hvordan der barberes i forhold til det oprindelige projekt:
*Facaderne ændres til skifer og fibercementplader (ingen tegl)
*Tagudformningen på boligerne ændres til flade tage
*Mobilvægge ændres til lette vægge
*Der udføres kun gulvvarme i badeværelser
*Forberedelse til velfærdsteknologi begrænses til et minimum
*LED belysning udgår