Kræften har tvunget Didde ud i ny kurs
En farverig festival med sprut og fyre blev pludselig afløst af frygt og alvor, da Didde Skov får modermærkekræft
Prikken over Didde Skovs venstre bryst ved skulderen var mindre end hovedet på en knappenål. Men der var kommet en mikroskopisk sort prik i midten af modermærket, så hun tog til lægen.
“Jeg fik det fjernet for en sikkerheds skyld. Der var jo nok ikke noget i den. Jeg er stadig taknemmelig over, at jeg instinktiv valgte at gå til læge”, siger 29-årig Didde Skov om den sommer i 2012, hvor hendes liv tog sig en drejning af de markante af slagsen.
For ung til kræft
Det viste sig nemlig, at der var kræft i modermærket. Og det havde spredt sig til lymfeknuderne.
“Jeg blev lidt som en struds og stak hovedet i jorden. Jeg var jo alt for ung til at få kræft og nægtede til det sidste, at det var kræften, som havde ramt mig”, husker Didde Skov tilbage, mens hun sidder i sin lejlighed i Vejle.
Hun havde længe inden lægebesøget købt billet til Smukfest i Skanderborg sammen med sine venner.
På festivalens første dag fik hun beskeden om, hvad modermærket indeholdt.
“Jeg skulle opereres allerede om mandagen efter festivalen. Jeg var i chok. Men jeg valgte at tage til Skanderborg og holde mit livs fest. Jeg anede jo ikke, om det ville blive den sidste. Festivalen blev min flugt fra virkeligheden, som meget pludselig var blevet modbydelig. Jeg fik en viljestyrke til at trodse kræften og ville livet mere end noget andet” fortæller Didde Skov, mens livglæden stormer ud af hende.
Dropper frisør-drømmen
Hun fik fjernet 24 lymfeknuder og slap for både kemo - og strålebehandling, alene fordi kræften blev opdaget på et tidligt stadie. Hele forløbet var ovre efter tre måneder, hvor hun blev erklæret kræftfri.
“Det gik heldigvis hurtigt. Men jeg var stadig i chok og frygt, angstanfald og stress fyldte alt, så jeg blev sygemeldt”, fortæller Didde om den næste kamp, hun nu stod over for.
Nyt lykkebarometer
Efter 11 år som frisør kan hun efter operationerne ikke holde til jobbet. Derfor er hun nødsaget til at skifte kurs og er netop startet på Jelling Seminarium og satser på, at hun vil videreuddanne sig fra pædagog til terapeut. Kræften har nemlig fået hende ind i organisationen Ung Kræft, hvor hun er gruppeleder for Vejle og Kolding for at skabe et frirum for unge kræftramte.
“I starten følte jeg mig slet ikke hjemme i gruppe, fordi jeg havde mit lange hår. Men der er plads til alle, uanset hvordan kræftforløbet har været,” siger Didde Skov, der også er begyndt at holde foredrag.
“Før var jeg hende med lidt for meget på sidebenene, der gemte mig i hjørnet. Men kræften har fået mig ud livet, hvor lykke ikke længere måles på min vægt, størrelsen på vasketøjsbunken eller antallet af nullermænd. Jeg satser på fremtiden og glæder mig hver dag til den”.