Fortsæt til indhold

Kom-Bi i Hornslet klar med to nye animationsfilm på lærredet

Samfund
Mogens Greve

Kom-Bi i Hornslet har torsdag 26. marts Danmarkspremiere på de to animationsfilm ”Hjem” og ”F for får”.
I ”Hjem” overtages jorden af selvsikre bøver - en fremmed race fra rummet, som leder efter et nyt hjem. Nu bliver alle mennesker flyttet rundt, mens bøverne har travlt med at omorganisere planeten. Det lykkes for den seje pige Tip at undslippe, og hun havner tilfældigt sammen med den forviste bøv Oh. De to opdager, at der er langt mere på spil end intergalaktiske relationer - og drager ud på deres livs rejse.
I filmen om det voksne påskelam - ”F for får” - går fåret Frode og keder sig på bondegården - og pønser på at tage en fridag. Men så fører en løbsk campingvogn bondemanden langt ind i den store by. Efter et slag i hovedet har bonden også mistet hukommelsen, så Frode må vove sig væk fra gården og ind til byen for at redde bondemanden hjem igen.